Arbejdet bag en traditionel skakt består af mere end 300 arbejdsoperationer, fordelt på 9-10 fag, som skal arbejde på 60x80 cm med ensidig adgang og dårlige arbejdsstillinger til følge.
Med præfabrikerede skakter bliver mange arbejdsprocesser flyttet fra byggepladsen til industriel produktion, hvilket sikrer at arbejdsopgaverne udføres rationelt og fejlfrit.
Den fabriksklare installationsskakt starter sit liv, som en digital 3d-model, som man tilpasser efter de fakta man har om byggeriet. Skakten konfigureres elektronisk allerede i projekteringsfasen og defineres ud fra antal tappesteder, afløb, ventilation m.m. – hvorefter skakten bliver bygget på fabrik.
Herefter leveres skakten på byggepladsen som en såkaldt "plug and play" løsning i færdige moduler, med isolerede rør og kanaler, klar til at blive hejst ind - samtidig med montage af råhus.