Asfaltformand - til projekter i den friske luft med NCCs nye store maskinhold i Sydjylland

Ansøg senest: 2024-08-14
By: Kolding

Ansøg her

Har du erfaringen til at lede et hold af asfaltmedarbejdere? Synes du også, at der er noget specielt ved at se morgendagens asfalt blive lagt? Og vil du lægge vejen i en stabil virksomhed?

”Du får en meget betydningsfuld rolle i et team med et stærkt sammenhold. Og så håber vi, at du også synes, at det er noget specielt ved at skabe fremtidens veje,” fortæller Kasper Larsen, Operation Manager.

Ban vejen i Sydjylland

Som asfaltformand på et stort maskinhold får du en meget afvekslende hverdag, hvor du leder 5 asfaltarbejdere og lægger asfalt på forskellige strækninger i hele Sydjylland.
Du fungerer som spillende træner, hvor du både har hænderne i asfaltarbejdet og samtidig leder holdet - altid med fokus på høj sikkerhed. Desuden sikrer du optimal planlægning i samarbejde med entrepriselederen, ligesom du tager hånd om forskellige administrationsopgaver.

”Vi har en meget stærk sikkerhedskultur, der skaber tryghed hos vores medarbejdere – så det er helt essentielt, at du altid har sikkerhed i centrum.” – Kasper Larsen.

Et stærkt team, der elsker duften af ny asfalt

Du bliver tilknyttet vores asfaltafdeling i Kolding, hvor du sammen med inspirerende og engagerende kolleger arbejder mod fælles mål. Vi kan tilbyde dig et job i en virksomhed med et stærkt fællesskab og gode ansættelsesforhold med en attraktiv sundheds- og pensionsordning.

Der er flere veje til jobbet

  • Vi forventer, at du har en solid asfalterfaring, og at du har erfaring som formand fra et tidligere job.
  • Du trives med medarbejderansvar, samtidig med at du er klar til at tage fat.
  • Du har et stærkt planlægningsgen og er god til at skabe engagement.
  • Du er fleksibel mht. arbejdstider, da vi arbejder både dag, aften og nat, dog primært dag.
  • Du har kørekort B, og det er en fordel, hvis du også har E.
  • Du har flair for IT, da meget af vores arbejde foregår digitalt.

”Vi leder efter en formand, der har styr på planlægningen og kan agere leder ud fra vores værdier. Og så er det vigtigt, at du er god til at skabe engagement blandt dine medarbejdere, så vi bevarer det gode sammenhold,” fortæller Kasper Larsen.

Er du klar til at lægge asfalt?

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Operation Manager Kasper Larsen på tlf. 2124 2440 eller via mail kasper.larsen@ncc.dk.

Er du interesseret i jobbet, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler.

NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af bygge- og anlægsprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her