Praktikplads i NCC, Beton & Råhus Vest, Forår 2025

Ansøg senest: 2024-11-30
By: Aarhus

Ansøg her

Vil du have jord under sikkerhedsskoene og et indblik i, hvordan man planlægger og styrer et stort byggeri?  Så bliv vores kommende praktikant hos Beton & Råhus Vest i NCC.

Som praktikant i vores afdeling Beton & Råhus Vest oplever du den alsidige dagligdag, der er på en byggeplads, hvor hver dag byder på nye og spændende udfordringer. Du vil blive inddraget i sektionens møder og aktiviteter og vil få et tæt og lærerigt samarbejde med både funktionærer og håndværkere. Du vil indgå som en vigtig del af vores stærke team sammensat af både erfarne og yngre medarbejdere. Du får ansvar, men også sparring med dygtige og imødekommende kolleger, som er klar til at lære fra sig.

Som praktikant vil du komme til at arbejde med:

  • Tidsplanlægning- og styring
  • Sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Tilsyn og styring af fag- og underentreprenører
  • Koordinering med timelønnede og leverandører
  • Kvalitetssikring
  • Indkøb


Vær med til at opføre et 45.000 kvadratmeter stort hotel på havnen i Aarhus

Du bliver tilknyttet projektet Bassin 7, som er et nyt stort Scandic hotel placeret i første række til vandet. Byggeriet vil samlet set dække en flade på 37.000 kvadratmeter og inkluderer en parkeringskælder på 8.600 kvadratmeter i to etager. Det er tegnestuen BIG, som har tegnet det imponerende byggeri. Hotellet udformes som et spiralforløb – en karré, der snor sig om sig selv, med en stor udvendig trappe, der inviterer besøgende op på toppen af hotellet til udsigt over havnen og midtbyen og en skybar i 76 meters højde. Hotellet får også en offentlig tilgængelig gårdhave med udsigt.  


Du skal vælge NCC fordi:

  • Du hos os vil få en udfordrende og spændende praktik med karrieremuligheder efter praktikforløbet
  • Du selv kan præge din hverdag og opgaver og der stort set ingen grænser er for, hvad du kan blive involveret i
  • Vi gør brug af ny teknologi og du får mulighed for at påvirke den digitale udvikling i NCC
  • Teamwork makes the dream work: Du kommer til at arbejde tæt sammen med og få hjælp fra erfarne kolleger og blive en vigtig del af teamet
  • Du vil blive udfordret på at træffe beslutninger og løse problemer i den travle hverdag på en byggeplads


Vi leder efter dig, der:

  • er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
  • har gode danskkundskaber i tale og skrift
  • er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft


Vil du prøve dig selv og din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV via linket i stillingsopslaget. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rigtige, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Produktionsleder Jonas Birkegaard Holland på +45 41 70 40 65.

NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af bygge- og anlægsprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.

Du kan læse mere om NCC Infrastruktur her
 


Ansøg her