Praktikplads i NCC, Renovering, Aarhus, Efterår 2025

Ansøg senest: 2025-05-30
By: Aarhus

Ansøg her

 

Er du klar til at tage del i et spændende renoveringsprojekt i Aarhus? Som praktikant i vores Renoveringsenhed får du en unik mulighed for at arbejde på et af de mest ambitiøse renoveringsprojekter i byen – renoveringen af Gellerupparken. Dette projekt er ikke kun en chance for at få praktisk erfaring inden for byggeri og renovering, men også for at være med til at transformere et socialt udsat boligområde til en attraktiv og bæredygtig bydel. Vi er interesserede i både maskinmesterstuderende og ingeniør-/konstruktørstuderende.

Som praktikant i vores Renoveringsenhed oplever du den alsidige dagligdag, der er på en byggeplads, hvor hver dag byder på nye og spændende udfordringer. Du vil blive inddraget i sektionens møder og aktiviteter og vil få et tæt og lærerigt samarbejde med både funktionærer og håndværkere. Du vil indgå som en vigtig del af vores stærke team sammensat af både erfarne og yngre medarbejdere. Du får ansvar, men også sparring med dygtige og imødekommende kolleger, som er klar til at lære fra sig.

Som praktikant vil du komme til at arbejde med:

  • Tidsplanlægning- og styring
  • Sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Tilsyn og styring af fagentrepriser
  • Koordinering med timelønnede og leverandører
  • Kvalitetssikring
  • Indkøb
  • Tilbudsberegning

Bæredygtig transformation af Gellerupparken

Renoveringen af de 5 blokke i Gellerupparken skal forandre området fra et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel. Alle boliger skal basisrenoveres (nye overflader, nye badeværelser, nye installationer samt ny ventilation) eller bygges om. Der etableres nye åbne og indbydende facader, der interagerer med nærmiljøet. Der er i hele projektet stort fokus på bæredygtighed, genbrug og genanvendelse af eksisterende materialer - også til nye funktioner. For eksempel genindbygges betontrappetrin fra udvendige trappetårne i terrænet. Overskudsbeton vil blive knust og genbrugt som materiale til byggematerialer eller til at fylde veje. Derudover vil trægulve i de renoverede lejligheder blive genetableret efter udskiftning af vand- og varmerør. I alt skal der renoveres 55.000 m2. Projektet løber frem til ultimo 2029.


Du skal vælge NCC fordi:

  • Du hos os vil få en udfordrende og spændende praktik med karrieremuligheder efter praktikforløbet
  • Du selv kan præge din hverdag og opgaver og der stort set ingen grænser er for, hvad du kan blive involveret i
  • Vi gør brug af ny teknologi og du får mulighed for at påvirke den digitale udvikling i NCC
  • Teamwork makes the dream work: Du kommer til at arbejde tæt sammen med og få hjælp fra erfarne kolleger og blive en vigtig del af teamet
  • Du vil blive udfordret på at træffe beslutninger og løse problemer i den travle hverdag på en byggeplads

 

Vi leder efter dig, der:

  • er studerende på en maskinmester-, ingeniør- eller konstruktøruddannelse – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
  • har gode danskkundskaber i tale og skrift
  • er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft

 

Vil du prøve dig selv og din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV via linket i stillingsopslaget. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rigtige, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Senior projektchef Daniel Overgaard Christensen på +45 22 70 39 51.

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!

Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

NCC – en af de førende virksomheder i Norden


Ansøg her