Praktikpladser i NCC, Byggeri, Storkøbenhavn, Forår 2025

Ansøg senest: 2024-11-30
By: Hybrid

Ansøg her


Vil du have jord under sikkerhedsskoene og et indblik i, hvordan man planlægger og styrer store byggerier? Så bliv en af vores kommende 15 praktikanter, der, med den nyeste teknologi inden for digitalt byggeri til rådighed, skal arbejde med entreprise- og projektledelse eller egenproduktion.

Som praktikant i vores afdeling Byggeri Øst oplever du den alsidige dagligdag, der er på en byggeplads, hvor hver dag byder på nye og spændende udfordringer. Du vil blive inddraget i sektionens møder og aktiviteter og vil få et tæt og lærerigt samarbejde med både funktionærer og håndværkere. Du vil indgå som en vigtig del af vores stærke team sammensat af både erfarne og yngre medarbejdere. Du får ansvar, men også sparring med dygtige og imødekommende kolleger, som er klar til at lære fra sig.


Som praktikant vil du komme til at arbejde med:

  • Tidsplanlægning- og styring
  • Sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Tilsyn og styring af fag- og underentreprenører
  • Koordinering med timelønnede og leverandører
  • Kvalitetssikring
  • Indkøb


Som praktikant i Byggeri Øst, kommer du til at arbejde på én af nedenstående byggerier:


Nyt Hospital Nordsjælland - Hillerød
I Hillerød opføres et offentligt hospital på ca. 122.000 m2 inklusiv selvstændig ”serviceby”. Det firkløverformede hospital placeres i grønne omgivelser og kommer til at betjene flere end 310.000 borgere. Det er et projekt med kompliceret aptering og installationer. De digitale værktøjer bliver prioriteret særligt højt på denne byggesag.


Bosch - Ballerup
I Ballerup opføres 10.725 m2 erhvervsbyggeri, der er et komplekst projekt, hvor træ, lav Co2 udledning og grøn byggeplads er i fokus. Byggeriet vil blive opført med træsøjler og træbjælker, etagedæk i beton, og facaden bliver en kombination af trækassetter og glas/alu-partier.


Danmarks største vandværk – Regnemark, Bjæverskov

I samarbejde med HOFOR bygger vi Danmarks største vandværk i smukke natur omgivelser. Fokus ligger i detaljen! Et vandværk kræver alles bedste og det opnår vi ved at bygge sammen! Vi har derfor både vores funderings-, infrastruktur og byggeri afdelinger med på holdet. Vi skal bygge in-situ konstruktioner med unik betonrecept, montere kæmpe betonelementer og overordnet set bygge noget mega fedt som man i Danmark ikke får lov til særlig tit! Kom og byg fantastiske betonkonstruktioner med resten af vores hold i Bjæverskov!


Kysthus 3 - Hellerup

Opførelse af store eksklusive liebhaverboliger på Tuborg Strandeng i Hellerup. Et komplekst byggeri på i alt 15.000 m2, der opføres direkte ud til Øresund. Tuborg Strandeng danner rammerne om en ikonisk og skulpturel arkitektur, der er skabt af den internationalt anerkendte tegnestue, Lundgaard & Tranberg Arkitekter.


Betonrenovering - Storkøbenhavn
I NCC har vi også en mindre selvstændig enhed, som varetager de mindre sager – alt mellem 0,5 mio. til 30 mio. I Betonrenovering arbejder vi ud fra, at den samme person både regner tilbuddet, udfører og afslutter opgaven – man er med hele vejen. Vi udfører primært opgaver som renovering af gårddæk, gamle ejendomme, svømmehaller og parkeringsdæk – altså næsten alt inden for beton, hvor der indgår egenproduktion.

Du skal vælge NCC fordi:

  • Du hos os vil få en udfordrende og spændende praktik med karrieremuligheder efter praktikforløbet
  • Du selv kan præge din hverdag og opgaver og der stort set ingen grænser er for, hvad du kan blive involveret i
  • Teamwork makes the dream work: Du kommer til at arbejde tæt sammen med og få hjælp fra erfarne kolleger og blive en vigtig del af teamet
  • Du vil blive udfordret på at træffe beslutninger og løse problemer i den travle hverdag på en byggeplads



Vi leder efter dig, der:

  • er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse eller lignende – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
  • har gode danskkundskaber i tale og skrift
  • er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft



Vil du prøve dig selv og din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV via linket i stillingsopslaget. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rigtige, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Produktionsdirektør Ulrich Matras Jensen på +45 24 40 80 57.

NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af bygge- og anlægsprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.

Du kan læse mere om NCC Infrastruktur her


Ansøg her