Kvalitetschef til NCC Industry, Råstoffer

Ansøg før: 2024-10-16
By: Søborg

Ansøg her

Vil du være med til at koordinere og drive den løbende kvalitetsledelse, udvikling af processer og systemer i Danmarks største råstofvirksomhed. Og motiveres du af at arbejde tæt sammen med både den danske og nordiske organisation for at sikre, at vores processer og systemer er effektive og lever op til de gældende standarder. Så er du måske vores nye Kvalitetschef, der skal bidrage til, at vi sammen udvikler vores forretning – med et stærkt fokus på den grønne omstilling.

Om jobbet

Som en del af vores team vil du være med til at støtte organisationen med specialviden inden for ledelsessystemer og sikre vedligeholdelse af relevante certifikater. Du bliver en del af et erfarent team, der arbejder med områder som audit, kvalitet, produktion, laboratoriearbejde, miljø, sikkerhed, sundhed, energi, grøn omstilling og biodiversitet.

Dine primære ansvarsområder:

  • Sikre, at organisationens opgaver udføres effektivt og i overensstemmelse med NCC's Business Management System (BMS) samt virksomhedens værdier og opstillede mål.
  • Lede audits, både interne og eksterne, samt audits fra kunder og leverandører.
  • Overvåge fremskridt mod organisationens opsatte mål.
  • Initiere og udvikle driftsprocesser, værktøjer og systemer til løbende forbedring.
     

Dine opgaver inkluderer:

  • Vedligeholdelse af risikovurderinger.
  • Opfølgning på registreringer af daglige hændelser inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i systemet "Synergi" samt vejledning i systemets anvendelse.
  • Opfølgning på kontrolplaner og sikre, at de overholdes.
  • Arbejde tæt sammen med organisationen for at sikre, at relevante processer afspejles korrekt, systemerne overholdes og opleves som brugervenlige.
  • Koordinere forbedringsforslag og foreslå nødvendige ændringer i systemer og dokumentation.
     

Derudover vil du:

  • Arbejde tæt sammen med organisationen for at sikre, at relevante processer afspejles korrekt, systemerne overholdes og opleves som brugervenlige.
  • Samarbejde og dele viden med andre afdelinger inden for Råstoffer og på tværs af NCC.
  • Tilbyde coaching og mentoring til udvalgte nøglepersoner.


Hvem er du?

  • Ingeniør eller tilsvarende faglig baggrund.
  • Solid erfaring med ledelsessystemer og projektledelse.
  • Erfaring med arbejdet inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø med fokus på processer og engagement i en industrivirksomhed.
  • Gode engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt.
  • Du er en teamplayer med fokus på at gennemføre og følge op.
  • Solid forståelse af IT-systemer og ISO-certificeringer.


Arbejdssted

Din primære arbejdsadresse vil være i Søborg, samtidig med at du besøger vores lokationer efter behov.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af et engageret og fagligt kompetent team hvor der er højt til loftet, og hvor du med dine faglige- og personlige kvalifikationer får mulighed for at præge din rolle og egne opgaver.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. NCC Råstoffer DK en af landets absolut største producenter af råmaterialer. NCC Råstoffer DK råder over en flåde på 4 sand- og ralsugere, driver 22 grusgrave og søpladser, landets eneste granitbrud på Bornholm, DrySand i Køge og Dantonit A/S i Odense. I NCC Råstoffer er der 180 ledere og medarbejdere fordelt på flere forskellige adresser i Danmark. Alle vores medarbejdere er engagerede i at videreudvikle virksomhedens position på det danske marked. Læs mere på www.ncc.dk

Ansøgning

Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og bidrage til NCC Råstoffer succes, så send dit CV og ansøgning snarest. Ansøgninger behandles løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teknisk Chef Lars Møller Nielsen, på 22440894  eller  LMN@NCC.dk for yderligere information.

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!

Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

NCC – en af de førende virksomheder i Norden


Ansøg her