Produktionschef til NCC Renoverings Egenproduktion tømrerafdeling

Ansøg senest: 2025-01-31
By: Søborg

Ansøg her

Har du en passion for renovering og tømrer-egenproduktion. Brænder du for at styre egenproduktion og sikre, at kvalitet og effektivitet går hånd i hånd, så er du måske vores nye produktionschef hos NCC Renovering. Vi søger en dedikeret produktionschef, der vil få en rolle i at lede og koordinere tømrerentreprisen på en eller flere af vores renoveringsprojekter.

Rollen som produktionschef

Som produktionschef vil du få ansvaret for at lede tømreropgaver i egenproduktion på vores renoveringsprojekter, i samarbejde med et engageret team af dygtige kolleger. Du vil være med til at sikre, at vores projekter lever op til NCC's høje kvalitetsstandarder, og at de bliver leveret til tiden og inden for budgettet.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Ledelse og koordinering af tømreropgaver i renoveringsprojekter
  • Sikring af kvalitet, og sikkerhed
  • Sikring og opfølgning på økonomi og budgetter
  • Ressource- og tidsplanlægning
  • Daglig ledelse af medarbejdere på byggepladsen
  • Samarbejde med bygherrer, rådgivere og andre interessenter
  • Optimering af processer og arbejdsgange
  • Håndtering af praktiske udfordringer og problemstillinger
     

Afdelingen/teamet/projektet

Du vil blive en del af vores renoveringsafdeling, som har base i Gladsaxe. Afdelingen beskæftiger sig med alle former for renovering, ombygning og transformation af eksisterende byggerier i både hoved- og totalentreprise. Vi har et stærkt team af funktionærer og håndværkere, der arbejder tæt sammen for at levere de bedste resultater.

Din profil

Vi forventer, at du har:

  • Erfaring fra en lignende stilling, herunder styring og planlægning af produktion
  • En relevant uddannelse, fx bygningsingeniør eller konstruktør, og gerne med forudgående uddannelse som tømrer
  • Gode lederevner og evnen til at motivere et team
  • Fokus på kvalitet og sikkerhed
  • Evne til at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Lysten til at bruge størstedelen af tiden ude på byggepladsen


NCC tilbyder

Hos NCC lægger vi stor vægt på udvikling og sparring gennem et kompetent bagland. Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsplads med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen for at nå vores fælles mål.

Interesseret!

Hvis du vil vide mere om stillingen eller NCC som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Kenneth Larsen via mail på klr@ncc.dk . Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler med egnede kandidater til stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!

Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

NCC – en af de førende virksomheder i Norden


Ansøg her