Arbejdsleder til anlægs-projekter i NCC
By: Hybrid
Ansøg her
Har du erfaring som arbejdsleder indenfor jord og ledningsarbejder?
Og kunne du tænke dig at tage ansvar i en spændende afdeling i stor udvikling?
Så bliv arbejdsleder i NCC Infrastructure, afdeling Beton&Anlæg. Her får du masser af frihed under ansvar i en flad organisation og mulighed for at blive en del af en virksomhed, der vægter arbejdsmiljø og udvikling højt.
Om Beton&Anlæg
Du får ca. 50 kollegaer fordelt på 3 teams. Der udføres anlægsprojekter på hele Sjælland for både offentlige og private bygherrer. Projekterne spænder bredt i størrelse og kompleksitet med forskellige anlægsdiscipliner såsom beton, jord, kloak, forsyning, klimasikring, samt belægning og beplantning.
Afdelingen har fokus på det gode kollegaskab, sparring og sammenhold. Alle er ambitiøse på hinandens vegne, og der gøres meget for den enkeltes trivsel og udvikling: Når det er givende at gå på arbejde, er det lettere at nå de fælles mål.
Arbejdsleder - du sørger for den daglige koordinering
Som arbejdsleder på projektet har du det daglige ansvar for vores egenproduktion i marken. Du er den, der tager sig af den daglige koordinering af mandskab, materiel og materialer.
Du arbejder tæt sammen med en eller flere produktionsledere og har stor frihed til selv at tilrettelægge din dag. Du skal regne med at bruge ca. 20 % af din tid på kontoret og 80 % ude i marken.
Du skal bl.a.
- sikre, at arbejdsmiljøet og sikkerheden er i top – vi går ikke på kompromis
- styre produktionen og prioritere tid, ressourcer og bemanding
- løse problemstillinger og tage hånd om de praktiske udfordringer, der kan opstå
- kvalitetssikre det arbejde, der bliver udført, og sikre høj faglighed
- bidrage til lean- og optimeringsprocesser på projekterne
Vi ser gerne, at du
- har flere års erfaring med rollen som arbejdsleder/formand
- er villig til at indgå i et team og bidrage til en fælles succes
- har stor erfaring inden for jord og ledningsarbejder, gerne som kloakmester eller rørlægger
- er interesseret i at arbejde i en forbedringskultur med bl.a. LEAN og DISC som værktøjer
Vi prioriterer din udvikling og trivsel højt
Som arbejdsleder hos NCC får du mulighed for at få stort ansvar. Vi understøtter din udvikling gennem sparring med dygtige kollegaer og ledere, videreuddannelse, nye udfordringer eller roller.
Vi prioriterer stærke samarbejder og et godt arbejdsklima for alle medarbejdere, og det er med til at sikre, at vores trivselsmålinger ligger helt i top. Det er vi stolte af.
Om arbejdskulturen og organisationen fortæller produktionsleder, Iben Bøwig Brøndum:
”Vi har en stærk organisation med mange erfarne og dygtige kollegaer. Man bliver desuden del af arbejdsplads med en uformel tone, hvor der er god energi og masser af humor, og hvor vi altid hjælper og understøtter hinanden”.
Sikkerhed og arbejdsmiljø vægtes højt
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at prioritere et godt arbejdsmiljø og sikkerhed for vores kolleger.
Du bliver en del af Infrastructure-området i NCC. Her får du en masse kollegaer, som er klar til at understøtte dig og teamet samt sikre de bedste vilkår for et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Strøm på tlf. 2141 0612 eller e-mail michael.stroem@ncc.dk.
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.
NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af bygge- og anlægsprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.
Ansøg her