Forbered dig til jobsamtalen
Har vi fundet din profil, ansøgning og CV interessant, bliver du inviteret til samtale. Typisk vil samtalen komme omkring organisationen, arbejdspladsen, stillingen, arbejdsform og vores forventninger til hinanden.
Vis os, hvad du kan - hvorfor er du den rette til jobbet?
Formålet med jobsamtalen er at finde ud af, hvordan du passer ind i vores kultur og organisation, og hvad du kan bidrage med i det job, du har søgt hos os. Derfor lægger vi vægt på at have en ærlig dialog til jobsamtalen. Det skaber en god start for samarbejdet og det giver grobund for lange relationer.
Til samtalen vil vi gerne høre:
- en kort beskrivelse af din baggrund
- hvad der motiverer dig?
- hvorfor du har søgt stillingen hos NCC?
- hvorfor er du den rette person til dette job?
Tænk gerne i konkrete eksempler, fx hvad du kan tilføre jobbet og hvilke erfaringer og kompetencer du har, som du vil sætte i spil hos os i forhold til det søgte job.
Vis interesse - opsøg viden og stil spørgsmål
Stil gerne spørgsmål til os, så du også selv kan vurdere, om NCC er det rigtige sted for dig - fagligt og kulturelt. Det er vigtigt, at du føler dig tilstrækkelig informeret til at kunne træffe en kvalificeret beslutning, hvis du bliver tilbudt jobbet. Vi foreslår, at du finder information om vores arbejdsplads her på hjemmesiden og på LinkedIn.
Læs mere om NCC
Vær dig selv
I NCC er vi interesserede i at vide mere om dig – hvem du er, hvad du kan, hvad der motiverer dig, og hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Det kan vi kun se ved, at du er dig selv. Vi skal finde det bedste match – på det bedste grundlag.