Vi skaber branchens bedste arbejdsmiljø
I NCC arbejder vi målrettet for at skabe branchens bedste arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø og en sikker arbejdsplads giver glade og produktive medarbejdere, med overskud efter en god dags arbejde.
Vores sikkerhedskultur spiller en afgørende rolle i vores daglige arbejde. Sikkerhed skal være en naturlig del af den daglige dialog om, hvordan vi planlægger og sikkerhedsmæssigt forsvarligt udfører dagens arbejdsopgaver.
I NCC har vi identificeret en række områder, som vi i de kommende år vil sætte ekstra fokus på, herunder:
- Holdning og adfærd
- Arbejdsmiljø i planlægning af opgaver
- Fysiske og digitale barrierer
Gennem uddannelse af ledere og medarbejdere styrker vi den fælles forståelse for, hvordan vi sammen skaber de gode og sikre rutiner, og hvordan vi forebygger ulykker.
Sundhed og sikkerhed på arbejdet skabes ikke kun af regler, rutiner og vejledninger, men er en løbende proces hvor ledelse og medarbejdere er nødt til konstant at have fokus på arbejdsmiljøet gennem risikovurderinger, planlægning, dialog, instruktion og tilsyn.
Det øger opmærksomheden og forståelsen, når vi tager udgangspunkt i vores egne erfaringer med arbejdsmiljøet, og kombinerer dette med den viden og de mange erfaringer, der stilles til rådighed gennem regler, rutiner og vejledninger.
Awareness Day – En dag til refleksion og dialog
Hvert år i begyndelsen af september holder vi årets Awareness Day på tværs af hele NCC-koncernen. En dag, hvor vi indstiller arbejdet på alle vores arbejdspladser i NCC for at sætte ekstra fokus på sikkerhed. Den giver os lejlighed til at løfte blikket fra en travl hverdag og stille skarpt på, hvordan vi kan styrke arbejdsmiljøet, der hvor vi arbejder.