Forretningsmoral

Vi har et fælles ansvar for at værne om principperne i vores adfærdskodeks.

Som medarbejder skal du kende til kodekset og overveje, hvilken indvirkning det har på dit eget arbejde. Du opfordres til, og skal føle dig fri til, at anmelde eventuelle overtrædelser.

Hos NCC stræber vi efter at udvikle langvarige forretningsrelationer, som danner grundlag for, at vi kan skabe værdi for kunderne, sikre udbytte til vores aktionærer og skabe arbejdspladser, der sikrer videre udvikling. Det opnår vi i kraft af vores handlinger og ved at vise vores kunder og andre interessenter, at vi er en pålidelig og ærlig virksomhed, der altid leverer det, vi har lovet.

Derfor er det også vigtigt, at vi formidler vores adfærdskodeks som en naturlig del af vores samarbejde med forretningspartnere og andre tredjeparter.

Love, forordninger og internationale konventioner

Det siger sig selv, at NCC skal overholde gældende lovgivning og internationale konventioner. Det betyder, at vi altid respekterer og overholder den lovgivning og de forordninger, som vores virksomhed er underlagt. Vi forventer, at alle medarbejdere kender de love og forordninger, der er relevante for deres specifikke funktion eller rolle.

Forretningsrelationer

Hos NCC er vi ærlige og åbne i vores relationer med forretningspartnere og tredjeparter, og vi forventer, at vores forretningspartnere og deres leverandører opfører sig på samme måde. Vi sætter en ære i at overholde vores forpligtelser og respektere de aftaler, vi indgår. Vi forventer, at vores forretningspartnere formidler vores værdier hele vejen ned gennem leverandørkæden. Vi forventer at de handler i overensstemmelse med vores eller deres egne, lignende værdier / adfærdskodeks.