COPEN, København
COPEN FOR BUSINESS. Et helstøbt domicil eller Company House® med plads til flere lejere. Det er kort sagt det mål, vi har sat for os selv med det 10.000 m2 store Copen, som vi planlægger at bygge.
DGNB Guld-certificering
Med Copen får I et nyt domicil, der forventes at blive DGNB Guld-certificeret. Copens CO2-aftryk bliver kortlagt og minimeret via en livscyklusanalyse, alle materialer screenes for miljøfarlige stoffer, og bygningen bliver langtidsholdbar.
Bliv en del af big five
I Copen bliver I naboer til Deloitte, KL, SimCorp og HK til den ene side og Radisson Blu Scandinavia Hotel til den anden. Det er en markant placering med masser af muligheder.
Med hotellet som nabo får I let adgang til ekstra faciliteter, når I har ekstraordinære arrangementer på agendaen. Det har kapacitet og plads til de større konferencer og møder.
Indret jer til det moderne arbejdsliv
Der er sket meget med vores måde at arbejde på, inden for de seneste få år. Med Copen får I et kontorhus, der til fulde understøtter det moderne arbejdsliv. Det betyder stor fleksibilitet i alt fra teknik til fysiske rammer.
Der er kun meget få større ledige byggegrunde tilbage så tæt på indre by, metro, motorvej og lufthavn. Derfor har vi hele vejen igennem været fast besluttede på at skabe det bedst mulige kontorhus.