Mariagerfjord Renseanlæg
Renseanlægget er udført i totalentreprise af konsortium omfattende Strøm Hansen A/S som leverandør af El og SRO, Jakobsen & Blindkilde A/S som bygge- og anlægsentreprenør samt EnviDan A/S som projekterende og leverandør af maskinudstyr, smedearbejder og instrumentering.
Anlæggets kapacitet svarer til spildevand fra 75.000 personenheder, men der er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 110.000 personenheder.
Da renseanlægget er et såkaldt "barmarksanlæg" har der været ret frie hænder og uden bindinger til eksisterende anlægsdele. Anlægget er derfor designet med et miks af innovative og kendte løsninger, der sammen sikrer optimal funktionalitet og renseresultater med mindst mulig forbrug af energi og forbrugsstoffer.