Medier

Velkommen til vores medie-afdeling. Her kan du finde pressemeddelelser og nyheder om projekter, begivenheder og medarbejdere. Du kan også finde billeder, film, vores kanaler på de sociale medier og meget mere.

NCC's pressechef, Carl Johan Corneliussen: +45 26 15 21 27

 

Pressemeddelelser

NCC fortsætter ambitiøst arbejde med miljødeklarering af råstofprodukter

EPD’er (miljøvaredeklarationer) efterspørges bredt i byggeriet i takt med, at flere bygninger certificeres efter DGNB-standarden. NCC udgiver nu produktspecifikke EPD'er fra yderligere to råstofområder og er derfor tættere på målet om at miljødeklarere alle produkter fra samtlige af virksomhedens grusgrave og søpladser i Danmark.

Transportministeren markerede byggestarten på WoodHub i Odense

Mandag var transportminister Trine Bramsen på besøg på NCC’s byggeplads på Lerchesgade 35 i Odense. Hun var med til at fejre byggestarten på bygningsstyrelsens kontorbyggeri i træ.

NCC / Dantonit leverer membran af rå bentonit til deponi i Sverige

Fuld kraft frem! I disse uger skiber Dantonit en membran af rå bentonit på 10.800 tons til Sverige. Membranen skal sikre et område imod nedsivning af forurening fra et deponi nord for Stockholm.

NCC inviterer til åben grusgrav i Sorø

På lørdag inviterer NCC hele lokalområdet og andre interesserede ”indenfor” i sin grusgrav i Sorø. Det sker i anledning af ”Råstofdagen 2022”. En dag, som skal give børn og voksne mulighed for at opleve den spændende natur, store maskiner og blive klogere på, hvor råstoffer som sand, sten og grus kommer fra.

NCC skal bygge råhuset på TRÆ i Aarhus

Danmarks højeste byggeri i træ skal opføres i Aarhus, og NCC er af totalentreprenøren Kaj Ove Madsen A/S Aarhus valgt til at stå for råhus-delen med støbning og montering af de tre kontortårne på Sydhavnen.

Det sker i NCC

Grundstenen er lagt på byggeriet af Boschs nye domicil i Danmark

NCC er kommet godt i gang med arbejdet på byggegrunden i Ballerup, hvor Bosch skal have nyt hovedkontor. Forleden var borgmesteren inviteret til officiel grundstensnedlæggelse.

Norsk virksomhed styrker sikkerheden ved energibrønde med tætningsmateriale fra NCC’s Dantonit

I takt med at flere norske boligejere og virksomheder investerer i jordvarmeanlæg, vokser også behovet for at sikre, at energibrønde bliver korrekt forseglet. Det har åbnet et marked for NCC’s Dantonit i Norge. Brønnstabilisering AS, en norsk virksomhed specialiseret i energibrønde, har nemlig taget DantoCon Thermal C2L i brug. Det hjælper med at forhindre skader som følge af sætninger i jorden og er blevet en vigtig del af virksomhedens arbejde.

Søren Evald Jensen bliver formand i Danske Råstoffer

Danske Råstoffer under DI Byggeri har udpeget en ny formand. Det er Søren Evald Jensen, som til daglig er leder af NCC’s danske råstofdivision, som hører under NCC Industry.

Fra hårdt restprodukt til blødt faldsand

Selv de hårdeste materialer kan få en blødere funktion, når de genanvendes med omtanke. HOFOR har indgået en aftale med NCC om årligt at omdanne 3000 tons kalk-kugler, et restprodukt fra HOFORs vandbehandlingsproces, til faldsand på legepladser. Denne løsning erstatter det traditionelle grusunderlag og giver børnene et mere skånsomt underlag at lege på.

Solcelleanlæg forsyner byggeplads ved Danmarks største vandværk

I samarbejde med NCC er HOFOR - hovedstadsområdet forsyningsselskab - i gang med at bygge Danmarks største vandværk, Værket ved Regnemark. For at begrænse CO2-udledningen fra byggeriet har NCC installeret et 50 kW solcelleanlæg på byggepladsen. Anlægget forventes at producere omkring 47.000 kWh grøn strøm om året, hvilket vil reducere behovet for strøm fra elnettet.

Carl Johan Corneliussen

Pressechef, Kommunikation, NCC Danmark

+4526152127 Send email