NCC's blog

Der er noget særligt ved at være en del af et byggeprojekt. At se noget tage form, løse de udfordringer, der opstår undervejs, og opleve den fælles indsats føre til et færdigt resultat. Det er præcis det, der har fanget mig – og som stadig driver mig hver dag.

Kvindernes internationale kampdag, 8. marts, er en oplagt lejlighed til at gøre status. De sidste par dage har der været et væld af opslag, artikler og udtalelser om status på ligestilling på en række måltal.

I efteråret 1998 trådte jeg for første gang ind i NCC som praktikant. Jeg anede ikke, at det skulle blive starten på en karriere, hvor jeg 25 år senere stadig ville være en del af virksomheden – nu som produktionsdirektør

Jeg startede min karriere som uddannet maskinsnedker, men var tidligt klar over, at jeg også skulle prøve en anden uddannelse eller karrierevej Jeg var nysgerrig og besluttede mig for at tage et adgangskursus på Ingeniørhøjskolen i Aarhus.

Da jeg begyndte som praktikant hos NCC på Nyt Hospital Nordsjælland, gik det hurtigt op for mig, hvor stor en forskel der er mellem teori og praksis. Som studerende på 6. semester af Byggeri og Infrastruktur på DTU havde jeg en grundlæggende forståelse for byggeteknologi, men byggepladsens kompleksitet var en helt ny oplevelse.

Efter en lang karriere i byggebranchen, hvor jeg de senere år har styret store byggeprojekter, har jeg et ønske om at øse ud af alt det, jeg har tilegnet mig gennem 40 år i branchen. Gerne uden at være nummer et med den stressfaktor, der følger med den rolle.

Når et klart og detaljeret udbud sætter rammerne, skaber det plads til nytænkning og udvikling. Det er præcis, hvad vi har oplevet med WoodHub – Bygningsstyrelsens ambitiøse træbyggeri i Odense. Som totalentreprenør har vi i NCC fået værdifulde erfaringer, som kan løfte hele branchen.

Siden jeg var lille, har jeg været med på byggepladser, eller været på snedkerværkstedet, hvor jeg blandt andet sorterede skruer til montage af diverse inventar. Min far ejede på det tidspunkt Jönsson A/S, og jeg besluttede mig tidligt for, at det ikke var en branche for mig.

Selvom jeg tidligt havde et ønske om at blive arkitekt, havde jeg nok ikke regnet med, at jeg efter mere end 10 år i finansverdenen skulle stå som praktikant hos en entreprenør og snart være færdig med studiet som bygningsingeniør.

De unge er vant til at blive inddraget i alting. De er opdraget til at blive hørt. De siger fra, hvis der er opgaver, de ikke gider. Det perspektiv tager de med ud på arbejdspladsen. Og når de unge så møder kolleger fra deres forældres generation dér, så kan det indimellem slå gnister.