NCC's blog

Siden jeg var lille, har jeg været med på byggepladser, eller været på snedkerværkstedet, hvor jeg blandt andet sorterede skruer til montage af diverse inventar. Min far ejede på det tidspunkt Jönsson A/S, og jeg besluttede mig tidligt for, at det ikke var en branche for mig.

Selvom jeg tidligt havde et ønske om at blive arkitekt, havde jeg nok ikke regnet med, at jeg efter mere end 10 år i finansverdenen skulle stå som praktikant hos en entreprenør og snart være færdig med studiet som bygningsingeniør.

De unge er vant til at blive inddraget i alting. De er opdraget til at blive hørt. De siger fra, hvis der er opgaver, de ikke gider. Det perspektiv tager de med ud på arbejdspladsen. Og når de unge så møder kolleger fra deres forældres generation dér, så kan det indimellem slå gnister.

Da jeg blev uddannet som bygningsingeniør i 2001 og begyndte min karriere på Københavns metroprojekt, havde jeg aldrig forestillet mig, at min vej skulle føre mig ind i asfaltbranchen. Dengang blev vi ingeniørstuderende mest præsenteret for beton og store bygværker, så asfaltbranchen havde ikke strejfet mig en tanke.

I 1978 begyndte jeg som nyuddannet ingeniør i COWI-Consult, hvor jeg var i godt 10 år, før jeg fik en henvendelse fra en headhunter, som søgte en dygtig mand til en virksomhed, der hed Armton. Først sagde jeg nej, men hun kom tilbage flere gange, og i 1988 sagde jeg ja.

Med en uventet vej ind i asfaltbranchen har jeg oplevet en verden af variation, innovation og ansvar. Fra mindre broopgaver til store motorvejsprojekter har mit arbejde i anlægsbranchen givet mig mulighed for at forme fremtidens infrastruktur.

Fodbold har altid fyldt meget for mig, og det bliver det nok ved med. I en tidlig alder introducerede min fodboldtræner mig til sit arbejde som ingeniør. Jeg så op til ham, og med min interesse for fag som matematik og fysik virkede det som et naturligt valg at søge ind på hans arbejdsplads, da vi skulle i erhvervspraktik i folkeskolen.

Det var ikke min plan at ende i byggebranchen – jeg ville arbejde med sundhed og ernæring og læste derfor en HF. Da jeg fandt ud af, at jobmulighederne ikke levede op til mine forventninger, valgte jeg at genoverveje min fremtid.

Gennem tiden har jeg printet mange tegninger og sendt dem med posten og skrevet mange referater. Det er over 35 år siden, jeg første gang blev ansat i NCC, og jeg har oplevet, hvordan vi er gået fra blyant til pc.

Det er lykkedes at etablere et landshold af bygningsstruktører, som skal konkurrere til Skills konkurrencerne. Det vil bidrage til at gøre uddannelsen mere synlig.