Årets hovedjulegave går til Hand in Hand
I NCC er vi så privilegerede, at vi kan bidrage til at udvikle og opbygge vores samfund hver dag. Juledonationen har først og fremmest til formål at skabe rammerne for, at vi i fællesskab kan gøre noget for nogle af de mennesker, der har de sværeste levevilkår på jorden. Tre organisationer deler derfor NCC's juledonation på en million kroner i år. NCC's medarbejdere har stemt om, hvordan juledonationen skal fordeles.
– Vi tror på menneskets evne til at hjælpe sig selv. Ved at opmuntre til iværksætteri får mennesker i fattige dele af verden et skub fremad til at forsørge sig selv og får mulighed for at deltage i at opbygge og udvikle deres nærområde. Det forebygger fattigdom og hjælper mange familier, også efter at hjælpeorganisationerne har forladt området, siger Ann Lindell Saeby, EVP og Head of Corporate Relations hos NCC.
Afstemningen er slut, og juledonationen på 750.000 kr. går til Hand in Hand. Ingeniører uden Grænser og Mutomoprojektet får hver 125.000 kr. Glæden er stor- både hos NCC og i organisationerne.
– Vi er enormt glade for pengene. For 750.000 kroner kan vi støtte to byer i Indien med 1.000 – 2.000 indbyggere i to år. Vi hjælper bl.a. kvinder ved at uddanne dem i hjælp-til-selvhjælp. Kvinderne bliver mere stolte og selvsikre og får en helt anden status i byen. Takket være donationer af denne art fra virksomheder kan vi arbejde mere langsigtet, siger Anna Urban, ansvarlig for donorsamarbejdet i Hand in Hand.
Hand in Hands hovedformål er at hjælpe folk ud af fattigdom. Med uddannelse, træning og adgang til mikrolån kan først og fremmest kvinder starte små familievirksomheder op og på den måde forbedre situationen for dem selv og deres familie på langt sigt. Målet er at skabe ti millioner nye jobs og børnearbejdsfri byer. Percy Barnevik er i dag protektor for Hand in Hand International og en drivende kraft i organisationen, som har aktiviteter i Indien, Afrika og Afghanistan.
Ingeniører uden Grænser
– Disse penge gør, at vi kan øge vores støtte til Engineers to engineers. Projektet giver kvalificerede ingeniører blandt nyankomne flygtninge mulighed for at komme hurtigt ind på det svenske arbejdsmarked. Har de gode kundskaber i engelsk og en god uddannelse, kan vi gennem ”matchmaking” hjælpe dem med at komme i kontakt med en virksomhed, der passer til dem. Det giver en hurtigere integration, siger Caroline Bastholm Ingeniører uden Grænser
Mutomoprojektet
– Vi er meget glade for denne donation. For disse penge kan vi i samarbejde med en lokal producent i Kenya udsætte vandtanke i plast på 24 kubikmeter ved skoler og kirker i byerne. På den måde slipper pigerne og kvinderne for at gå de lange og somme tider farlige strækninger på 4-10 kilometer for at hente vand. Også mikrokreditgrupper har stor glæde af vandtankene i forbindelse med deres virksomhed, fortæller Sten Kvarfordh, grundlægger og frivillig i Mutomoprojektet
I stedet for at sende julekort eller julegaver til kunder og medarbejdere vælger vi hos NCC hvert år at donere en million kroner til organisationer, som med stort engagement arbejder for at forbedre levevilkårene for dem, der har det sværest.