God fremdrift på HOFORs skybrudstunnel i København
NCC er sammen med belgiske SMET godt på vej gennem den første af to strækninger af den kommende Kalvebod Brygge Skybrudstunnel. Tunnelen skal håndtere de store mængder regn, det forventes at fremtiden vil bringe.
Midt i København er den store tunnelboremaskine, Signe, i fuld gang med borearbejdet til den skybrudstunnel, der i fremtiden skal holde det østlige Frederiksberg og Vesterbro fri for oversvømmelser under skybrud.
Sammen med SMET’s belgiske tunnelbisser løser NCC en spændende og meningsfuld opgave som led i HOFORs arbejde med at klimasikre hovedstaden.
Opgaven er enormt kompleks, da boringen sker i centrum af København, og på meget lidt plads. Vi er nødt til at være ekstremt opmærksomme og påpasselige for ikke at volde skader på de bygninger, der ligger på strækningen. Det er et præcisionsarbejde, netop fordi byggepladsen er så lille. Der er ikke plads til at opmagasinere elementerne. Derfor er byggepladsen afhængig af, at de bliver leveret rettidigt, hvilket kan være en udfordring, når de skal transporteres fra en fabrik i Tyskland.
God fremdrift på første strækning
Første strækning går fra Skt. Jørgens Sø til Halmtorvet og er på ca. 500 meter. Her skal tunnelen være to meter i diameter.
”Dejligt at vi hos NCC-SMET J/V er kommet godt i gang med at bore den første tunnelstrækning! Vi har endda lige overstået det første, planlagte, værktøjsskifte på boremaskinen Signe, hvor SMET fik god hjælp fra et stort hold af dykkere, mens bygherrerne fra HOFOR og Frederiksberg Forsyning bistod processen,” fortæller Ole Pilgaard Senior Project Manager i NCC’s anlægsenhed.
Samtlige sliddele blevet udskiftet, og det gør man som udgangspunkt for hver 150 meter, men også hvis der opstår ekstraordinære situationer – f.eks., at man borer under en fredet bygning. Når man borer disse steder, intensiveres arbejdet for at minimere risikoen for sætningsskader.
Bidrag til at klimasikre København
Sammen med bygherre er der fokus på tiltag, der er med til at begrænse CO2 udledningen. Dette sker blandt andet ved et forventet optimeret beton-design i skakterne. I samarbejde med HOFOR har teamet igangsat et mindre pilotprojekt (120 m3 bjælke), hvor vi ændrer sammensætningen i betonen. Vi forventer, at det giver en reduktion af cementforbruget med op til 2/3 af en traditionel beton. Det sker blandt andet ved at anvende slagge-tilslag i betonen.
Hele strækningen er på 1.250 meter, hvor de første 500 meter er to meter i diameter, mens resten af strækningen fra Halmtorvet til Kalvebod Brygge er tre meter i diameter. Hele strækningen er 20 meter under jordoverfladen.
Ved Kalvebod Brygge etableres en skakt med diameter på 20 meter, med ca. 70 løbende meter rundt. Skakten vil være opsamlingssted for vandet, hvorefter det pumpes ud I Københavns havn.
Den kommende tunnel skal bidrage til at klimasikre København ved at håndtere de store mængder regnvand, der vil komme under fremtidens skybrud. I blandt andet 2011 skabte regn, der kom i voldsomme mængder på kort tid problemer, og for at undgå lignende situationer i fremtiden, har HOFOR planlagt og igangsat projektet.
Projektet har været i gang i godt et år, mens boringen af tunnelstrækningen har været i gang siden starten 2023 og der regnes med, at vi kommer i mål med første borestrækning i maj.
Tunnelen forventes at stå klar til håndtering af regnvand på Frederiksberg og i København i efteråret 2026.
