NCC fortsætter asfaltarbejdet i Guldborgsund
Guldborgsund Kommune og NCC fortsætter samarbejdet om at sikre bedre veje i kommunen.
NCC har igen i år vundet kommunens asfaltlicitation, og parterne har indgået ny rammeaftale for 2025.
Aftalen bygger videre på et langvarigt og velsmurt samarbejde mellem NCC og Guldborgsund Kommune, og hos NCC er der stor glæde over, at det gode makkerskab kan fortsætte.
"Vi er utrolig glade for at skulle arbejde videre med Guldborgsund Kommune - det er et skulderklap til vores dygtige folk på vejene, og vi ser frem til endnu et år med godt samarbejde og endnu bedre veje i kommunen,” siger Jesper Larsen, Area Manager i NCC Industry, Asfalt i Danmark.
Fabrik i Maribo leverer asfalten
Aftalen er også godt nyt for NCC’s asfaltfabrik i Maribo, som allerede er ved at gøre sig klar til at blande de mange tons asfalt.
"Det her er en rigtig god nyhed for os lokalt. Aftalen giver os mulighed for at planlægge produktionen effektivt og holde maskinerne i gang - og så er det altid en fornøjelse at se resultatet ude på vejene," siger Jesper Larsen.
Arbejdet går i gang nu, og ordren vil løbende blive bogført under forretningsområdet NCC Industry.