NCC indleder en strategisk gennemgang af forretningsområdet NCC Industry
NCC indleder en strategisk gennemgang af forretningsområdet NCC Industry. Gennemgangen vil evaluere forskellige strategiske muligheder, herunder et muligt frasalg. Formålet er at vurdere den bedste måde at udvikle forretningsområdet på fremadrettet og at øge værdien for NCC's aktionærer.
NCC Industry arbejder inden for kerneområderne råstofindvinding samt asfaltproduktion- og udlægning. Forretningsområdet står for cirka 20 procent af NCC’s omsætning.
"Vi mener, at virksomhederne sandsynligvis ville kunne udvikle sig endnu bedre uafhængigt af hinanden, da NCC dermed ville blive mere fokuseret og specialiseret inden for byggeri og anlæg. Målsætningen med gennemgangen er at evaluere forskellige måder at øge aktionærværdien på. NCC Industry har en ledende markedsposition og har udviklet sig stærkt de seneste år," siger Tomas Carlsson, administrerende direktør og koncernchef i NCC.
”NCC Industry er i en spændende fase med mange fremtidige muligheder. Vi har markant øget vores rentabilitet ved at fokusere på operationel disciplin og en klar kundeorientering. Som en førende virksomhed i Norden har vi blandt andet taget en fremtrædende position inden for asfalt med et lavere CO₂-aftryk. Vi er stolte af at være en del af NCC, men vi ser den strategiske gennemgang som en spændende mulighed for at videreudvikle vores forretning,” siger Grete Aspelund, Business Area Manager, NCC Industry.
SEB Corporate Finance er tilknyttet som finansiel rådgiver.
For yderligere information, kontakt:
- Tove Stål, Head of Group External Relations NCC, +46 76 521 61 02, tove.stal@ncc.se
- Andreas Koch, Head of Communication & IR, +46 70 509 77 61, andreas.koch@ncc.se
- NCC’s pressetelefon: +46 8 585 519 00, press@ncc.se, NCC’s Media bank