NCC´s Jakobsen og Blindkilde afleverer klimasikringsprojekt på Rømø
Efter flere års arbejde med at klimasikre Juvre dige på Rømø er projektet nu blevet afleveret. Projektet skal fremover fungere som kystbeskyttelse, der minimerer risikoen for oversvømmelse forårsaget af højere vandstande.
Projektet er på Rømø, som befinder sig i et område, hvor tidevandet har en daglig påvirkning på landskabet. Opgaven gik ud på at forstærke diget med klæg og sand, hvorved nærbefolkningen beskyttes mod de udfordringer, som er forbundet med højere vandstande. Når sandet og klæget blev opgravet, skulle det transporteres og til sidst indbygges og blive en del af et nu stærkere dige.
Formålet med projektet er ikke kun at lave en kystbeskyttelse, men også om at værne om de unikke karakteristika ved Rømøs miljø. Det er specielt at gavne fuglelivet på Rømø ved at udgrave en sø på ni hektar og otte lavvandede småsøer, der skal fungere som bade-, drikke- og fødesøgningssteder for ynglende vadefulde. Det vil dertil fungere som økologiske levesteder for forskellige dyr og planter, og der håbes, at trækfugle og strandtudser også vil bruge det som ynglested. Det kan derfor kaldes en lille naturperle på Rømø.
Klimasikringen, der er lavet som kystbeskyttelse, har været en succes på flere niveauer. Projektleder Ole Sejbjerg fra Jakobsen & Blindkilde under NCC Infrastructure fremhæver det tætte samarbejde med bygherren som en succes, og en yderst positiv oplevelse.
”Vi har oplevet en positiv atmosfære på hele holdet på projektet. Medarbejderne har ikke alene fuldført projektet med succes, de har også opnået en sikkerhedsmæssigmilepæl på 100 dage uden ulykker, som blev fejret med en pølsevogn,” fortæller Ole Sejbjerg.
Der har under hele projektet med Juvre Dige været et stort fokus på sikkerhed. Den store prioritering har ikke blot resulteret i 100 dage uden ulykker, men også at have nul ulykker med fravær i løbet af de 250 dage, som var varigheden på de to entrepriser.
Størstedelen af materialerne til projektet i form af sand og klæg kom fra udgravningen til naturprojektet, hvor der blev udgravet 300.000 kubikmeter sand og klæg. Derudover blev der også lavet en asfaltering langs bærmevejen, som strækker sig langs diget. Strækningen som blev asfalteret svare til 48.174 kvadratmeter asfalt Efter asfalteringen er der også blevet sået græs på hele diget, og den flotte nyskabte naturperle kan derfor nydes, sammen med en behagelig køretur.
Alle billeder er til fri redaktionel brug
For yderligere information kontakt venligst:
Carl Johan Corneliussen, Pressechef, Tlf.: 26152127, E-mail: carcor@ncc.dk
NCC’s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC’s Mediabank
Om NCC. NCC er en af de førende entreprenørvirksomheder i Norden. Med udgangspunkt i sin ekspertise inden for ledelse af komplekse byggeprocesser, bidrager NCC positivt inden for det byggede miljø for både kunder og samfund. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2023 havde NCC en omsætning på ca. 57 milliarder SEK og 12.200 ansatte. NCC’s aktier er noteret på Nasdaq Stockholm.