NCC: ”Vådt efterår skaber stort behov for infrastrukturløsninger inden for vand”
NCC mærker et kraftigt stigende behov for at beskytte danske byer og kyster med klimasikringsløsninger som diger og genslyngninger af åer. Nu står landet igen midt i den våde efterårssæson.
Efteråret er i gang og dermed den vådeste tid på året. Danmark har i forvejen oplevet rigelige nedbørsdage, og faktisk blev 2023 ifølge DMI registreret som det vådeste år i landets historie med 225,8 nedbørsdage og 927 mm regn. Ligesådan er der allerede i år faldet meget store mængder nedbør.
Den store mængde nedbør er ikke kommet alene. Danmark har derudover det seneste år været ramt af storme og orkaner, som har medført utallige oversvømmelser.
"Det har jo været helt ekstremt det seneste år, og alle pile peger i retning af, at det fortsætter de kommende år. På den korte bane står vi foran efteråret med masser af regn og blæst. Det betyder, at der bliver et markant større behov for løsninger, der kan beskytte vores byer mod oversvømmelse fra vandløb, og vores boliger og sommerhuse mod storme og orkaner. En del af løsningen er naturgenopretning, som vi er specialister i,” siger Tonny Sørensen, leder af Jakobsen & Blindkilde, en del af NCC.
Ifølge DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) ventes de kommende år at bringe endnu mere hyppig og kraftig nedbør som følge af klimaforandringerne. Det er derfor afgørende med hurtige og effektive løsninger for at imødegå disse udfordringer.
Mange løsninger kan styrke Danmark
Det betyder en forventet større efterspørgsel på ekspertise inden for vandrelaterede opgaver. Og der er mange løsninger, som kan styrke Danmark mod klimaforandringerne. Det gælder for eksempel bygning og forstærkelse af diger, som kan styrke kyster og beskytte mod oversvømmelser eller løsninger med regnvandskontrol og regnvandsbassiner. Derudover er der genslyngning af åer og vandløb, som kan bringe mere liv tilbage i dem og øge deres evne til at optage vand og forhindre, at deres åløb skaber oversvømmelse inde i de byer, de løber igennem. Projekter, der desuden er med til at stimulere dyrelivet og sikre mere natur til gavn for klimaet eller mindske konsekvenserne af de store vandmængder.
En styrke at være stor
”Fordelen med NCC er den nordiske styrke og vores meget erfarne medarbejdere sikrer os de nødvendige ressourcer til at byde på store opgaver og tackle enhver udfordring inden for vores felt. Vi har jo i NCC også Hercules Fundering, der er specialiseret i fundering og vandbygning. Vi løser opgaver sammen,” siger Tonny Sørensen, leder af Jakobsen & Blindkilde, en del af NCC.
Storkeengen ved Randers er et af de seneste store projekter Jakobsen & Blindkilde har afleveret. Der beskyttes mod oversvømmelse fra Gudenåen og sikres mod oversvømmelser ved kraftig regn i boligområdet.
Politiske udfordringer
Selvom Danmark står over for udfordringer med klimaet, er det ikke en simpel opgave at løse dem, når det kommer til at komme i gang.
En af udfordringerne ved klimasikring er den lange proces, der går fra politisk beslutning om klimasikring til udvælgelse af områder og endelig tildeling af opgaver. Det kan tage flere år.
Alle billeder er til fri redaktionel brug
For yderligere information kontakt venligst:
Carl Johan Corneliussen, Pressechef, Tlf.: 26152127, E-mail: carcor@ncc.dk
NCC’s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC’s Mediabank
Om NCC. NCC er en af de førende entreprenørvirksomheder i Norden. Med udgangspunkt i sin ekspertise inden for ledelse af komplekse byggeprocesser, bidrager NCC positivt inden for det byggede miljø for både kunder og samfund. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2023 havde NCC en omsætning på ca. 57 milliarder SEK og 12.200 ansatte. NCC’s aktier er noteret på Nasdaq Stockholm.