NCC bidrager til forsyningssikkerheden i hovedstaden

Gennem det seneste år har NCC udlagt kilometervis – og tonsvis – af nye kabler for Energinet. Den første strækning er afsluttet, og nummer to forventes afsluttet i løbet af efteråret, mens en tredje sættes i gang slut august

Energinet er i fuld gang med at forny og forstærke kabelnettet for at fremtidssikre elforsyningen til Københavnsområdet. NCC har lagt strækningen fra Avedøreværket til Amager koblingsstation.

Projektet bestod af cirka 11 km gravning – 38 km trækrør og 34 km 132 kV kabel på en samlet vægt af 340 tons samt ca. 4 km boringer. Blandt andet to store komplicerede boringer under Kalvebod løbet og Royal Golfklub på over to km.

Fokus på sikkerhed

Undervejs skulle der på længere strækninger graves i over fire meters dybde for at holde respektafstand til eksisterende ledninger. På trods af store udfordringer har sikkerheden været i fokus, hvilket førte til, at projektet modtog Energinets sikkerhedspris som en flot anerkendelse af projektets fælles sikkerhedsansvar.

Teamet har siden december arbejdet på strækningen fra Glentegården til Svanemøllen koblingsstation. Her er arbejdet udfordret af, at gravearbejdet foregår i meget trafikerede områder, blandt andet på Jagtvej, Lyngbyvejen og ved Vibenhus Runddel. Også her sker en del gravearbejde i mere end fire meters dybde.

Strækningen er på 12 km. trace, hvor der er nedlagt 36 km trækrør og spulet 36 km 132 kV kabel – omregnet i vægt er det 365 tons kabel. Arbejdet forventes i løbet af efteråret.

70 km kabel på 700 tons

Til sammen rummer de to strækninger installering af i alt omkring 70 km kabel med en samlet vægt på cirka. 700 tons, som er fortaget med den såkaldte Watucab-metoden hvor kablerne spules i med vand. Det er en metode, NCC har oparbejdet stor erfaring med.

Arbejdet på begge strækninger har været udfordret af, at mange kilometer er blevet udført som aften- og natarbejde af hensyn til den trafikale fremkommelighed.

Tredje Energinet kabelprojekt på vej

Holdet går ultimo august i gang med det tredje kabelprojekt for Energinet. Den nye strækning løber fra Glentegården koblingsstation til Bellahøj koblingsstation. På de cirka otte km. skal der lægges omkring 24 km trækrør og 24 km 132 kV med en samlet vægt på omkring 240 tons. Også her vil NCC benytte Watucab-metoden til at spule kablerne gennem rørene.

”Det kræver et professionelt projektteam at udføre så komplicerede gravearbejder, som disse projekter indeholder, og det kræver dygtige samarbejdspartnere og de bedste graveførere, og dem er vi heldige at have.” siger områdedirektør Kim Høgh Thomsen fra NCC. ”Vi møder mange uforudsete udfordringer på sådan nogle graveprojekter, så vi sætter også stor pris på at have en bygherre, der bidrager til de mange løsninger og ændringer undervejs. Vi tænker det som ”vores projekt”, og det er vitalt for en fælles succes.”

Om Watucab-metoden

Watucab er en metode, hvor kabler spules gennem rør med vand som transportvæske.

Metoden, der er udviklet i Schweiz, er nu med stor succes anvendt på to projekter. NCC’s team har oparbejdet stor erfaring med metoden efter at have lagt cirka 70 km kabler på den måde.

”Fordelene ved metoden er betydelige,” fortæller områdedirektør Kim Høgh Thomsen fra NCC Civil Engineering. ”Det giver hurtigere fremdrift, og de trafikale udfordringer bliver løst hurtigt, ligesom metoden minimerer anlægsperioden og dermed giver færre gener for borgerne i nabolaget.”

Kabelnettet i Københavnsområdet blev bygget tilbage i 1950’erne, 60’erne og 70’erne, så det skal udskiftes for at skabe forsyningssikkerhed. Elforbruget er stigende i området, og derfor er det også nødvendigt at etablere nye elforbindelser samtidig med, at de udtjente kabler skiftes ud.

For yderligere information kontakt venligst:

Pressechef Carl Johan Corneliussen, NCC Danmark, 26 15 21 27, carcor@ncc.dk

NCC´s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC:s Mediabank

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere de bedste bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende virksomheder i Norden inden for byggeri, infrastruktur og ejendomsudvikling med en omsætning på rundt regnet 41 mia. kr. og 16.500 ansatte i 2018. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.