Bispebjerg Bakke, København

Skulpturelt boligbyggeri tegnet af billedkunstneren Bjørn Nørgaard. Opført for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn.

Bebyggelsen Bispebjerg Bakke i Københavns Nordvestkvarter består af 135 eksklusive lejeboliger fordelt på 11 huse - bygget med respekt for omgivelserne, udført i naturmaterialer og formgivet i hånden.

Projektet er fremkommet ved et partneringsamarbejde mellem bygherre, kunstner, arkitekter, ingeniør og entreprenør.

Bispebjerg Bakke er unikt, exceptionelt og nytænkende. Det er et resultat af et møde mellem billedkunstneren Bjørn Nørgaard og formanden for Haandværkerforeningen i København. De havde en vision om at integrere kunst, arkitektur og håndværk for at opføre et smukt og holdbart boligbyggeri i harmoni med sine omgivelser.

Byggeriet er en skulptur, som viser hvordan kunst, arkitektur og håndværk i samarbejdets ånd opnår særligt spændende løsninger. Boligerne er unikke og indretningen af dem gør, at beboerne bliver udfordret i, hvad der er normalt og nødvendigt.

Udførelsesteknisk er projektet også unikt. Der er anvendt nye og tidligere uprøvede løsninger for at skabe den specielle bygning. Ingeniører og entreprenører har også skulle være kreative for at finde de helt rigtige løsninger.

NCC opnåede den særlige ære at vinde årets arbejdsmiljøpris på dette projekt. Et af kriterierne var den specielle måde, samarbejdet med håndværkerne blev tilrettelagt på. 

bispebjerg_bakke_2_kobenhavn