Ny domicilbygning til Energinet
I Erritsø ved Fredericia skal Energinets nuværende domicil udvides
Den nye domicilbygning bygges i tilknytning til Energinets eksisterende domicilbygning og skal opleves som en naturlig sammenhængende enhed, både funktionelt og æstetisk. Der etableres primært kontorarbejdspladser, mødelokaler og kantine.
Byggeriet er tegnet i samme åbne design som det nuværende domicil med et atrium som samlende sted med kantine og udgang til lukkede gårdhaver.
Fleksibilitet er i højsædet, så bygningen løbende kan tilpasse sig Energinets behov for nye samarbejdsformer, antallet af kontorpladser og spændende mødefaciliteter.
Projektet er på 26.750 m². Byggeriet skal certificeres til DGNB Guld.
