Flintholm plejehjem

Byggeriet er præmieret af Frederiksberg Kommune for godt samarbejde mellem topkvalitets arkitektur og beskedne budgetter

Opførelse af nyt plejecenter med 50 plejeboliger og servicearealer.

Partnering-samarbejdet har på projektet vist sin styrke både med hensyn til den udfordrende arkitektur samt i forbindelse med afklaring af detaljerne i samarbejde med brugerne.

Ved Flintholm Station i Frederiksberg Kommune er kvarteret i fuld gang med at forandre sig fra industriområde til et mere traditionelt by- og boligområde - et nyt bykvarter med navnet Flintholm er på vej.

Bydelen ligger på kanten af Frederiksberg, og det er Frederiksberg Kommune, som udvikler det 100.000 m² store område.

Udover boliger kommer der også institutioner, butikker, erhverv, kulturhus, nye veje og pladser og store, grønne arealer. Det er planlagt at bygge en række åbne karrer med en gennemgående park, der binder boligblokkene sammen. Centralt i parken ligger Flintholm Plejeboliger.

Flintholm Plejeboliger består af 50 boliger til ældre mennesker opført i en 5-etagers ellipseformet bygning.

På de fire øverste etager er der boliger, og stueetagen indeholder ud over hovedindgang og adgang til parken alle servicefunktioner og personalefaciliteter.

Bygningen er tegnet af Frederiksen & Knudsen Arkitekter under mottoet "Fællesskabet i centrum". At fællesskabet er i fokus ses bl.a. ved, at de fleste traditionelle gangarealer er skrottet til fordel for store fællesarealer, som begynder direkte ude foran hver bolig.

Byggeriet er præmieret af Frederiksberg Kommune.

Byggeriet er i følge kommunen et godt eksempel på, at det er muligt at få arkitektur i top og kvalitetsbyggeri for beskedne budgetter.

Mere end 50 % af byggeriet er udført af NCC egenproduktion. 

flintreno2