Kontorværket i Valby - og nyt p-hus efter NCC koncept
Kontorværket er blevet bygget efter NCC’s Danske kontorhuse-koncept, som giver en optimal planløsning
Der er blevet opført et nyt kontorbyggeri til Genmab A/S i 6 etager inklusive kælder samt parkeringshus i 5 etager i forskudte niveauer med plads til 280 biler.
Kontorværket blev bygget efter NCC’s Danske kontorhuse-koncept, som giver en optimal planløsning med bedst mulig placering af trapper, toiletter og depotrum, samt fælles faciliteter der giver en effektiv arealudnyttelse og mange opdelingsmuligheder. Stueetagen indeholder mødecenter med fællesfaciliteter herunder et auditorie mv.
Den kube-formede bygning er udformet som en atriumbygning – med central placeret trappe – et centralt gårdrum med en delvist overdækket stueetage. Atriumgårdrummet tilfører dagslys til kontorarealerne med facader ud imod gårdrummet. Cafeen i stueetagen skaber rum til uformelle møder over en kop kaffe.
Ejendommen har en rigtig god beliggenhed, let tilgængelig, tæt på byen og med gode transportmuligheder – ligger blot 150 meter fra Ny Ellebjerg station og Metro.
Den nye indgang til København
Den sydlige del af Valby er under kraftig forandring. Området har tidligere været synonym med industrivirksomhed, men gennemgår i disse år en rivende udvikling, der giver plads til andre typer erhverv.
Ejendommen blev klassificeret efter miljøcertificeringssystemet DGNB på niveau guld og certificeres efter kravene til Lavenergiklasse 2015 og overholdte den frivillige energiramme 2020.
Ved siden af kontorbygningen opføres et parkeringshus efter NCC’s eget koncept med plads til 280 biler.