Østerbro Tunnel
Anlæggelsen af Østerbro Tunnel er en del af Københavns Kommunes plan for klimatilpasning. Tunnelen skal lede regnvand væk fra det centrale Østerbro og ud i havnen.
Som en del af Københavns Kommunes plan for klimatilpasning, og som led i skybrudssikring på ydre Østerbro, blev der anlagt to tunneler på hhv. ca. 580 m og ca. 80 m l i ca. 7,5-13 m dybde fra Carl Nielsens Allé/
Johan Svendsens Vej til Kalkbrænderihavnen.
Endvidere blev der fra tunnelbygværket udført en ca. 20 m lang 3000 x 2000 mm bassinudløbsledning i ca. 5,5 m dybde til Kalk-brænderihavnen med dertil hørende kajgennembrydning.
Som forberedelse til tunneleringen blev der lavet tre byggegruber, udført i hhv. sekantpæle og stålspuns, hvor der efter tunnelering blev støbt hhv. indløbs- og udløbsbygværk og etableret en tilløbsbrønd.
Ø2500 mm tunnelen krydser Banedanmarks jernbanespor, hvor særlige forhold og krav vil være gældende. Det meste af tunnelarbejdet foregik på den tidligere Østre Gasværks-grund, under jernbanearealet og PFA's parkeringsplads ved Kalkbrænderihavnen, hvor grundvandet og jorden på en del af traceet var svært forurenet. Tunneleringen foregik i moræne-ler med vandførende friktionslag under grundvandsspejlet.