Tibberupparken, Espergærde
Renovering af 264 almene boliger for at fremtidssikre bebyggelsen. Renoveringen omfatter blandt andet en totalrenovering af klimaskærmen og forstørrelse af altaner.
Bebyggelsen Tibberupparken, der består af 9 boligblokke i 3 etager med 264 lejemål er blevet renoveret. Det var en renovering og ombygning, der både skulle mindske energiregningen og give beboerne øget livskvalitet, bl.a. ved at der kom mere dagslys ind i boligerne. Helhedsplanen for fremtidssikring af boligbebyggelsen Tibberupparken er udviklet i tæt samarbejde med byggeudvalg sammensat af beboere fra bebyggelsen.
I hoveddele omfattede renoverings- og ombygningsprojektet: Udbedring af byggeskader på afdelingens facader med en totalrenovering af klimaskærmen. Altaner er blevet renoveret og udvidet med 40 centimeter i dybden. Der er blevet isat nye døre og vinduer. Alle 36 1-værelses lejligheder er blevet nedlagt og sammenlagt med de øvrige lejligheder. Der er blevet opført elevatorer i otte opgange for at øge tilgængeligheden. Ny tagbelægning med falsende metalplader. Nye gavltrekanter. Kælderydervægge er blevet renoveret og isoleret. Udskiftning af kældertrapper. To blokke har fået en ekstra etage med tagboliger, og alle stuelejligheder har fået adgang til små private haver. Udearealerne er opgraderet med nye stier og belysning.
En renovering som denne har gjort lejlighederne i Tibberupparken mere moderne og sunde med et lavere energiforbrug. Beboerne har fået et bedre indeklima og mere indbydende lejligheder.