Kloakrenovering og afløb
Fornyelse af Danmarks kloakker med gravefri løsninger
NCC er en erfaren aktør inden for kloakrenovering i Danmark og tilbyder specialiserede løsninger til fornyelse af kloaknettet – ofte med fokus på gravefri metoder. Gravefri løsninger reducerer forstyrrelser for trafikanter, beboere og erhvervsliv og sikrer hurtig og effektiv udførelse.
Kompetencer og ydelser
- Rørsprængning og burstning: Udførelse af rørsprængning/burstning i dimensioner fra 32 til 710 mm.
- Relining: Ekspertise i relining af rør i størrelser fra 32 til 300 mm.
- Jordhåndtering og genanvendelse: Mulighed for genanvendelse af opgravet jord, herunder kalkstabilisering og oplægning til genfyldning.
- Myndighedsbehandling: Håndtering af ler- og gravetilladelser samt øvrig myndighedsbehandling.
- Grave- og retableringsarbejde: Udførelse af udgravning og retablering af alle vej- og belægningstyper.
- Smedearbejde og stålkonstruktioner: Ombygning af vakuum- og pumpestationer samt udførelse af PE- og stålarbejder af certificerede smede (PE-svejsning certificeret efter USME og EU-standarder).
- El- og kommunikationsarbejde: Installation og udskiftning af el- og kommunikationskabler, tavler og SRO-systemer.
- Inspektion og test: Trykprøvning, højtryksspuling samt TV-inspektion af rørledninger.
Innovative løsninger inden for kloakfornyelse
Vi udfører komplekse kloakrenoveringer med og uden jordfortrængning, selv når store rørudvidelser kræves. Vores rørsprængningsteknik (burstning) gør det muligt at knuse de eksisterende rør ved hjælp af et rørsprængningshoved – en slags dorn. Samtidig trækkes det nye rør på plads, hvilket gør metoden både effektiv og skånsom, da den minimerer behovet for opgravning. Denne løsning anvender vi på rørstørrelser fra Ø 50 til 710 mm i Danmark og op til Ø 1400 mm i resten af Norden.
Relining – En effektiv løsning til rørfornyelse
Relining er en specialiseret metode, hvor vi i trækker det sammensvejsede PEH-rør i det eksisterende kloakrør, i en lidt mindre dimension. Dette skaber en ny, holdbar ledning inde i den gamle, og eventuelle hulrum fyldes med cellebeton for ekstra stabilitet. Relining udføres med rørstørrelser fra Ø 32 til 3000 mm og kan tilpasses både byområder og landzoner, med eller uden injicering i hulrummet.
Ekspertise i kloakering i landdistrikter
Ud over byområder kan NCC’s anlægs- og forsyningsenhed varetage kloakprojekter i det åbne land. Vi har specialister inden for tryksystemer og minipumper, som ofte benyttes i sommerhusområder og andre landzoner, hvor der er særlige krav til kloakering.
Nabohåndtering – En proaktiv indsats
Vi prioriterer god nabohåndtering i alle vores projekter og er proaktive i forhold til at mindske støj, støv og tung trafik. Vores gravefri metoder, som rørsprængning, burstning og relining, gør det muligt at gennemføre projekter med minimale gener for omgivelserne. Vi orienterer løbende naboer om projektets udvikling for at sikre et godt samarbejde og mindst mulige forstyrrelser i nærområdet.
NCC’s tilgang til kloakfornyelse er baseret på effektivitet og mindst mulig påvirkning af omgivelserne – en tilgang, som sikrer, at både kvalitet og nabohåndtering er i fokus gennem hele projektforløbet.
Ønsker du at høre mere om vores kompetencer inden for kloakrenovering og afløb, eller har du et konkret projekt, du ønsker at drøfte, er du velkommen til at kontakte os.
Optagelsesbeviser og deklarationer
Kontakt os
