LAR-løsninger
Bliv klar til mere regn
I takt med klimaforandringerne er der i Danmark udsigt til flere skybrud, der kan medføre store oversvømmelser i områder med dårlig afledning eller anvendelse af overfladevand. Oversvømmelser, som kan være skyld i skader for mange millioner kroner. Hos NCC kan vi hjælpe dig med at sikre områder mod skybrud ved hjælp af LAR – Lokal Afledning af Regnvand.
Vi udfører mange typer af opgaver med LAR løsninger – særligt i tæt bebyggede områder, hvor det eksisterende kloaksystem ikke er konstrueret til at håndtere den stigende mængde regn.
Det gør vi blandt andet ved at lede regnvandet ud i grønne arealer, hvor vi anlægger render, grøfter, regnbede, faskiner, søer mv., eller ved at lede vandet til bassiner, hvor det fordamper eller optages og nedfiltreres af planter. På den måde aflaster vi kloakkerne, og jo mindre bliver risikoen for oversvømmelser.

LAR løsninger til klimasikring
- Faskiner
- Regnvandsbassiner
- Søer og vandløb
- Regnvandsbede
- Nedsivning på grønne arealer
- Permeable asfaltbelægninger
Separering af spildevand og regnvand
En LAR løsning kan også foretages ved separatkloakering. Her adskiller vi regnvand og spildevand fra hinanden, så de føres til hver deres kloakledning. Denne metode ikke alene anvendelig for at undgå oversvømmelser, den aflaster også renseanlæggene og gavner miljøet, da spildevandsbelastningen af både vandløb, havet og søer minimeres.
Inddrag os tidligt i projektet
Hos NCC har vi stor erfaring med at udvikle og implementere LAR løsninger, og vi vil meget gerne inddrages tidligt i projektfasen. Som rådgiver får du adgang til vores ekspertise inden for både design, materialevalg og udførelse, så vi sammen kan finde de bedste løsninger. Vi kan bidrage med løsningsforslag, beregninger og tekniske input, der sikrer et velfungerende og økonomisk fordelagtigt resultat. Jo tidligere vi kommer med i processen, desto bedre kan vi optimere løsningen og sikre en gnidningsfri projektgennemførelse.
Løsninger til ethvert projekt
Hos NCC kan vi hjælpe med mange former for LAR løsninger, så du er garanteret en løsning, der passer bedst til dit projekt. Vi udfører alle typer af opgaver - små som store. Det kan både være for private grundejere og store kommunale klimaprojekter.
Kvalitet og overblik
Når du samarbejder med NCC, får du en høj og ensartet kvalitet. Det gør du blandt andet, fordi NCC er landets mest ISO-certificerede entreprenør. Certificeringen sikrer, at du som kunde får sikkerhed for, at arbejdsmiljø, kvalitet og miljøledelse er på plads.
Tag fat i os
Har du spørgsmål, eller vil du have et konkret tilbud, er du velkommen til at ringe eller skrive til os.
Kontakt os

