Skybrudstunneler
Fremtidens sikkerhed mod ekstreme regnmængder
NCC er førende i anlægsarbejde til skybrudstunneler, der beskytter byområder mod oversvømmelser fra kraftige regnskyl. Med vores omfattende erfaring leverer vi komplette løsninger inden for tunnelering og regnvandsafledning, som sikrer effektive og holdbare løsninger til fremtidens klimaudfordringer.
Et af vores markante projekter, Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, udfører vi i samarbejde med HOFOR og Frederiksberg Forsyning og strækker sig fra Frederiksberg til Københavns havn. Dette omfattende tunnelprojekt er designet til at håndtere 100-års regnvejrshændelser, hvor det kan aflede op til 20 m³ vand per sekund direkte til havnen og dermed beskytte byens lavtliggende områder mod oversvømmelse. Læs mere om projektet her
Kompetencer og ydelser
- Etablering af lange boretunneler: Vi har stor erfaring med at etablere lange tunneler på flere kilometer og i dybder ned til 20 meter under jorden. Vores team kan håndtere rørdimensioner fra 2 til 3 meter i diameter, som er tilpasset projektets krav til vandgennemstrømning.
- Håndtering af varierende rørdimensioner: Vi tilpasser tunnelens design og dimensioner efter projektets behov, herunder installation af rør i forskellige diametre for at optimere kapaciteten til store regnhændelser.
- Etablering af midlertidige og permanente skakte: Uanset om det drejer sig om midlertidige adgangsskakte eller permanente strukturer, som fx pumpestationer, leverer vi sikre og præcise løsninger. Skaktene etableres med avancerede boreteknikker, herunder sekantpæle, som sikrer en stabil og sikker konstruktion.
- Avancerede pumpestationer: Vi opfører og integrerer store pumpestationer i projekterne, som giver tunnelerne kapacitet til at håndtere store mængder vand på kort tid. Vores pumpestationer er designet til effektivt at føre regnvand væk fra byens lavtliggende områder og ud i de nødvendige afledningspunkter.
- Grundvandshåndtering: Vi sikrer tørre og stabile arbejdsforhold i tunneler og skakte gennem effektiv grundvandssænkning og avancerede grundvandssystemer. Dette minimerer risikoen for grundvandspåvirkninger og sikrer optimale arbejdsforhold under anlægsarbejdet.
- Tunnelering med lukket front: Vores ekspertise inden for microtunnelering med lukket front giver os mulighed for at stabilisere jordtryk og vandtryk omkring tunnelen, hvilket mindsker risikoen for sætninger og jordforskydninger. Denne metode sikrer, at arbejdet kan udføres sikkert, selv under komplekse jordbundsforhold.
- Separations- og recirkuleringssystemer: Vi anvender separationssystemer til at adskille udboret materiale fra bentonit-vandblandingen, hvilket gør det muligt at recirkulere boremudder og reducere miljøbelastningen. Denne teknik fremmer bæredygtig håndtering af materialer og minimerer projektets samlede miljøpåvirkning.
- Omhyggelig retablering og landskabsarbejde: Når skybrudstunnelen er færdig, sørger vi for retablering af landskabet og etablerer rekreative områder, fx promenader og grønne områder, som tilfører værdi til bymiljøet og skaber nye samlingspunkter for borgerne.