Kontor

Vores mission: At skabe inspirerende miljøer, der hjælper mennesker og virksomheder med at opnå enestående resultater.

I NCC er projektudvikling en kerneydelse. Vores primære fokus er rettet mod køb af hele områder eller unikt beliggende ejendomme med henblik på udvikling af erhvervsejendomme til kontor-, retail- eller logistikformål.

Arbejdsglæde

At udvikle ejendomme er et spørgsmål om selv at være i evig udvikling og at tage hensyn til, at mennesker yder et bedre stykke arbejde, når de trives i de omgivelser, de befinder sig i.

Vores arbejde tager derfor altid udgangspunkt i virksomheden og de mennesker, som skal arbejde og færdes i de lokaler, vi skaber. Opgaven er at udvikle miljøer, der giver plads til kreativitet, arbejdsglæde og effektivitet og dermed øget trivsel.

At indrette sin virksomhed i nye omgivelser er en unik chance for at sætte tempo og fremdrift på den ønskede forretningsudvikling.
Tænk på, hvor meget tid, der tilbringes på arbejdspladsen. Og på hvor meget det betyder, at arbejdsmiljøet er skabt med omtanke.

Skræddersyet

Vi udvikler individuelt tilpasset kontorbyggeri til både små og store virksomheder i Danmark.

At skræddersy det rigtige domicil til en virksomhed kræver samarbejde og forståelse for virksomhedens kultur og processer. Dialog er afgørende for den rigtige løsning, så brugerens behov kombineres med vores kompetencer.
Ud over at forstå virksomhedens materielle og tekniske behov, er det vores fornemmeste opgave at tilføre virksomheden merværdi, ved at skabe omgivelser hvor virksomheden udvikles.