Morgendagens kontor
Hvad er fremtidens kontor for jer? Der er mange elementer, der skal og kan bringes i spil. Vi ser det som vores fornemste opgave at lytte til jeres ønsker og behov for derefter i samarbejde at kunne udvikle et skræddersyet lejemål eller domicilløsning.
Indretning med værdi
Vi har i samarbejde med Thomas Toft, som er erhvervsforsker på Københavns Universitet, gennemført en undersøgelse af, hvordan kontoret på bedste vis kan understøtte og forbedre arbejdsmiljøet, medarbejdernes præstation og virksomhedens evne til at være innovativ. Vi har i undersøgelsen fokuseret på de åbne kontorlandskaber, bl.a. fordi det giver virksomheden mulighed for at udnytte de lejede kvadratmeter optimalt.
Resultatet af undersøgelsen er en praktisk guide, som du kan downloade her. Den kan bruges som inspiration til indretning af jeres eventuelle nye lejemål.
Hvad forventer medarbejderne?
Vi har også spurgt medarbejderne i forskellige virksomheder rundt omkring i landet, hvordan et kontor skal se ud, hvis de måtte bestemme. Det er der kommet en lille rapport ud af. ”Kontorliv i Fremtiden” kan du downloade her.