Biodiversitet - Naturen i grusgraven
En grusgrav kan sagtens sprudle af liv, selvom den daglige produktion er i gang. I NCC ønsker vi at fremme biologisk mangfoldighed i vores grusgrave – både mens de er i brug og efterfølgende.
Det foranderlige miljø i en grusgrav kan bidrage til den biologiske mangfoldighed på en ganske særlig måde. Også mens den er i brug.
Hvad er det, der gør grusgravens miljø unikt?
I dag udgør verdens befolkning en trussel mod et stort antal levesteder, eftersom mennesket ofte udnytter naturens ressourcer på en uansvarlig måde. I vores grusgrave er der blotlagte områder med sand, grus eller sten, som udgør et attraktivt miljø for mange arter, der ellers bliver fortrængt, når der etableres tæt vegetation.
Jorden i grusgraven er normalt næringsfattig, og der er stor kontrast mellem solbeskinnede områder og skyggeområder, fordi der ofte er stejle skråninger. På arealer med græsbevoksning trives et stort antal blomstrende urter.
På et relativt lille område i en grusgrav med konstante forandringer er der ofte flere forskellige naturmiljøer end der er i det uberørte naboareal. Det er netop det, der er så unikt ved grusgrave og giver os mulighed for at fremme den biologiske mangfoldighed – både under og efter brug.
Sådan fremmer vi biologisk mangfoldighed:
- Ved at efterlade næringsfattige arealer uden muld trives svampe, planter og insekter.
- Ved at efterlade bunker af større sten tiltrækkes krybdyr, padder og pattedyr.
- Ved at bevare og skabe vandflader med forskellige dybder og størrelser tiltrækkes padder, insekter og fugle.
- Ved at bevare stejle skråninger med finkornet materiale tiltrækkes digesvaler.
- Ved at efterlade dødt træ tiltrækkes larver, insekter og fugle.
Artikler
- Insektovervågning i NCC-grusgrav
- Video: Tudser vender hjem efter tre år
- Grusgravens forvandling: Fra udgravning til blomstrende naturparadis
- Efterbehandling af grusgrave fremmer biodiversitet
- NCC skaber øget biodiversitet i Munke Bjergby Grusgrav
- Sjælden tudse får nye levesteder i Munke Bjergby Grusgrav
- Biodiversiteten blomstrer i Pederseje Grusgrav
- NCC fremmer biodiversiteten i Siem Grusgrav
- Grusgrave skaber grobund for truede plante- og dyrearter
- NCC inviterer til åben grusgrav i Sorø
NCC Kielo – Nordisk koncept for biodiversitet
I NCC har vi et mål at fremme et varieret biologisk liv i grusgravene – både mens de er i brug og efterfølgende. Derfor introducerede vi i 2012 en ny metode – NCC Kielo – til at øge den biologiske mangfoldighed i vores grusgrave og stenbrud i alle fire nordiske lande.
Kielo er forkortelsen af det finske ”KIviaineksen Elävä LuontO”, som betyder den ”levende natur af sten”. For at blive en NCC Kielo-lokation er der en række kriterier, der skal opfyldes, herunder en undersøgelse af naturtyper for at kortlægge karakteristiske arter i området, opsætning af mål for området og en grundig planlægning af aktiviteter, der kan medvirke til at skabe de ønskede betingelser for biodiversitet.