SoftSand – faldunderlag til legepladser
Giv legepladsen en blødere landing
Vores bløde kalksand med runde korn er det ideelle valg til underlag på legepladser. Fremstillet af et genanvendt restprodukt tilbyder det en sikker og behagelig overflade, der giver børnene et mere blødere underlag at lege på.
Blødt kalksand til sikker leg
Giv jeres legeplads en blød og sikker landing med SoftSand – et innovativt, stødabsorberende underlag lavet af genanvendte kalkpellets fra HOFORs vandblødgøringsproces. De små, runde kalkkorn skaber en behagelig og beskyttende overflade, der sikrer, at børnene kan lege trygt, samtidig med at produktet er et godt alternativ til traditionelt grus.
SoftSand forvandler hårde restmaterialer til blødt faldsand gennem en proces, hvor kalk bindes til sandkorn, hvilket gør det til det ideelle underlag på legepladser. Ved at bruge kalkpellets mindskes behovet for at udvinde grus, hvilket reducerer vores brug af naturressourcer og CO2-udledningen med op til 40.000 tons om året.
Dokumenteret sikkerhed og kvalitet
SoftSand er testet og opfylder kravene i DS/EN 1177 standarden for stødabsorberende underlag på legepladser. Produktet har ved en lagtykkelse på 20 cm typisk en HIC-værdi under 100 ved et fald fra tre meters højde. Det er Dancert-certifi-ceret, så du kan være sikker på, at det lever op til de højeste standarder for sikkerhed.
Fremstilling og egenskaber
SoftSand fremstilles af kalkpellets fra HOFORs blødgøringsanlæg på Sjælland. Disse små, runde korn er skabt fra kalk, der omkranser et sandkorn, og er slidstærke, lerfri og helt rene, hvilket betyder, at de holder længe og ikke smitter af på tøjet. Produktet er helt støvfrit og sikrer et sundt lege-pladsmiljø.
Lang holdbarhed og renhed
Kalkpellets er næsten uopløselige, hvilket sikrer en lang levetid på over 30 år som faldunderlag. Derudover gennemgår SoftSand strenge kvalitets-kontroller for at sikre, at produktet opfylder miljø-kravene til ren jord, så det kan bruges sikkert i haver, børnehaver og på legepladser.
Installation og vedligeholdelse
For at sikre korrekt installation og vedligeholdelse af SoftSand anbefales det at placere underlaget i områder omgivet af græs eller grus, væk fra flise-belægninger. Det kræver regelmæssig visuel kon-trol og fjernelse af blade og urenheder, samt ved-ligeholdelse af den korrekte lagtykkelse. Husk at have en vedligeholdelsesplan i overensstemmelse med DS/EN 1176-7.